My Mac
My Mac
Changing my world, from Windows to Mac ...
Besøg:
Opdateret: 14 apr 2012
Klik på Opdateret for info
Velkommen til min Mac side
Før har jeg kun interesseret mig for Windows, og havde altid syntes at Apple's Mac var noget underligt noget.
Min far og hans kone har altid brugt Mac's siden den første kom på gaden og jeg er tit og ofte blevet drillet fordi jeg brugte Windows. Men jeg var glad for Windows og syntes at Mac OS var noget underligt og indviklet at bruge.
Da vi så var i Dubai i julen 2005 var jeg lige inde i en lækker Apple Shop og der blev jeg forelsket i en Mac Mini så den købte jeg. (Impuls køb er lige mig), Den blev straks sat til da vi kom tilbage til Danmark og så vendte bøtten på hovedet. Selve installationen og opsætningen gik som en leg. Den fandt ud af alt selv, stort set. Jo mere jeg rodede med den jo mere vild blev jeg for den. Alt fungerer bare perfekt, OSX er utrolig smukt lavet, ja man bliver sgu i helt godt humør når man sidder foran en Mac.
I februar blev jeg så opgraderet til en lækker iMac G5 iSight 20” 2,1 GHz PPC, 1,5Gb RAM, 250 Gb HD (Billedet) og den kører som en drøm og designet er uovertruffent elegant.
Vores datter har så overtaget min Mac Mini som hun er meget glad for. 'Den er meget bedre end Windows', som hun selv siger.
Jeg bruger nu kun min Mac til næsten alt, der er dog nogle enkelte ting som jeg endnu ikke kan lave på Mac’n (eller ikke er helt tilfreds med) men det er kun indtil jeg lige finder de rigtige programmer.
Bruger du Windows og overvejer at skifte til Mac, så er der ikke nogen grund til bekymring - og slet ikke nu hvor Apple har skiftet til Intel, så nu kan man boote Windows eller OSX, og også køre Windows programmer i OSX.
En ting er sikkert: Jeg elsker min Mac !!!
iMac G5 2.1 Ghz
Denne side er lavet med iWeb 3.0